3 store forbedringer til dit soveværelse
Soveværelset er i mange hjem en af de mest oversete rum. Vi bruger gennemsnitligt omkring otte timer i rummet hver nat, men fordi vi hovedsageligt sover, er det ikke noget vi tænker specielt meget over. Vi lægger derfor langt mere energi i andre rum og ender med at glemme at soveværelset.
Soveværelset er det første rum du møder, når du vågner og skal i gang med den nye dag. Det er også der du trækker dig tilbage til, for at finde ro om aftenen. Det kan derfor være virkeligt givende at lægge lidt ekstra energi i at skabe et dejligt rum for dig selv. Her er 5 ting, der virkelig vil forbedre din oplevelse.
1. Find den rigtige seng
Når vi første gang flytter hjemmefra, tænker vi sjældent særlig meget over, hvilken type seng vi har. Det bliver ofte en praktisk beslutning i forhold til, hvad der nu engang er plads til i en lille studielejlighed. Måske endda det bliver en sovesofa. Vi er godt klar over, at der findes langt bedre senge end det, men det koster oftest flere tusinde kroner, og det er der sjældent helt nok til den første gang.
Men, når der kommer lidt mere luft i budgettet eller rigtige lønsedler på bordet, så er din seng virkelig noget, du bør få opgraderet. Gode boksmadrasser og topmadrasser koster ikke mere end de fleste voksne mennesker kan få råd til, og de gør underværker både for din søvn og for din krop resten af dagen. Så har du ikke købt en god seng endnu, der passer til dig, så er det på høje tid.
2. Dyne, pude og sengetøj
Det samme sker endnu oftere med dyner, puder og sengetøj. Vi tager imod et godt tilbud, eller beholder det sengetøj vi fik i julegave det år vi flyttede hjemmefra i alt for mange år, i stedet for at kigge nærmere på vores egentlige behov. Der er stor forskel, både på dyner og på puder, og du kan virkelig forbedre din nattesøvn, ved at finde dem, der passer til dig. For mange kan det endda være en kæmpe fordel både at have vinterdyne og sommerdyne.
Sengetøjet kan også opgraderes. Fra billigt, kradsende sengetøj til lækkert, blødt bomuldssatin. Har du råd og overskud, så kan du også prøve et sæt i bambus, der er både varmeregulerende og svedtransporterende og ikke mindst superblødt og luksuriøst.
3. Brug en dag på indretningen
Når du er kommet dertil, hvor stuen, køkkenet og endda badeværelset er lige som du vil have det, så husk at kigge på soveværelset. Det er ikke sikkert der skal meget til – et par bløde tæpper på gulvene, et fint sengetæppe, bedre belysning og et par planter kan virkelig gøre underværker. Det kan også være at lidt maling på væggene eller en seriøst omgang oprydning er det du mangler. Brug en dag på at skabe et bedre rum, som du vil elske at gå i seng i. Det må gerne føles næsten ligeså lækkert som et flerstjernet hotel!