HavenPlanter

Vild med vilje haven er let at skabe

De sidste år er det blevet mere og mere moderne at skabe en mere vild natur, hvilket skaber glæde for både mennesker, blomster og bier og andre insekter. Der er dog nogle, der er mindre vilde med konceptet, og opfatter det som en rodet have.

Derfor har en have der ser lidt vild ud også fået kaldenavnet ”vild med vilje”, og det er fx muligt at købe skilte og andet, der viser at det er et bevist valg om at skabe en frodig natur, og ikke blot dovenskab og manglende vedligehold.

Konceptet vild med vilje

Konceptet med at skabe en mere vild natur kan ses som et modspil mod alt det der fældes, skabes af mennesker og generelt skal være meget pænt og vedligeholdt. Det hele skal stå firkantet og flot, og midt i alt dette glemmer vi naturen.

Når naturen får lov at gå sin gang og menneskerne i mindre grad rydder naturen væk, så sker der noget godt for fx bier og andre insekter. Biodiversiteten får bedre kår og er du til bier, sommerfugle og andet liv, så vil du opleve hvordan din have pludselig liver meget op.

Som med meget andet, så er der lidt forskellige holdninger til hvor lidt og hvor meget der skal til før det kan betragtes som værende vild have. Bor du i en normal parcelhus villa med en grund på fx 800-1000 kvm, så er det formentlig begrænset hvor meget du kan lykkes med. En mulighed her er at lave områder, bede eller striber, hvor naturen får lov at gå sin gang, og så kan du fokusere på at holde resten på mere kendt vis. Er det vildt? Måske ikke voldsomt, men hvis alle husene på vejen laver et godt bed, så er natur og dyreliv meget bedre stillet end de var før.

Valg af blomster er afgørende

Hvis du ønsker at præge hvordan det skal se ud og hvilke dyr, der skal trives, så er valg af blomster vigtigt. Nogle er mere invasive, her kender vi fx blomster som Lupin og pragtsnerler, som begge kan være svære at komme af med, hvis de først får spredt frø. Andre blomster som judaspenge, valmuer og kornblomster er traditionelle grøftekantsblomster, der giver liv og farve, samtidig med at de er bivenlige.

Hvordan kommer ud i gang?

Til start skal du overveje hvor og hvor meget du ønsker at have vild have på. Vælg området og vælg derefter enten at købe og så frø for at fremskynde processen, eller blot at lade græsset stå her. Du kan let købe frø online, fx kan du her købe engblanding til lerjord til 7-8 kvm på Frøsnapperen til blot 45 kr. Det er en blanding med en række forskellige blomster, så du både får blomster år 1 men også en længerevarende blomstring. Det er også noget bierne er glade for.

Alternativt skal du blot lade området være. Det kan tage lidt tid før du oplever berigelse med blomster og bier, men over tid vil naturen typisk hjælpe til, så du for alvor får en vild med vilje have.

Hvis du ønsker at vide mere om mulighederne for bier, så kan du læse mere på Danmarks biavler forening, der også er gode til at dele tips inden for dette område. Det finder du her https://www.biavl.dk/