Inde i husetPå huset

3 boligforbedringer som er investeringen værd

Hvis man har luft i budgettet, kan det være en god idé at investere i forbedringer af din bolig. Men det er langt fra alle boligforbedringer, der er lige gode investeringer.

Nogle boligforbedringer tjener sig selv hjem dobbelt i form af værdistigninger af boligen, mens andre boligforbedringer knap nok dækker udgifterne. Nedenfor giver vi tre bud på boligforbedringer, som er investeringen værd.

Ny altan

Foruden nytteværdien som en ny altan giver, er en ny altan også en utrolig god investering. En ny altan henvender sig mest til lejligheder, selvom det for parcelhusejere under visse omstændigheder også kan være en god investering. Alt efter hvordan altanen ligger i forhold til solen og hvilken udsigt altanen giver vil en ny altan forårsage en værdistigning på mellem 80-200 procent i forhold til udgiften. Afkastet af investeringen typisk være størst hvis altanen er sydvendt med udsigt, mens en altan som er nordvendt og med udsigt til baggård giver et noget mindre afkast.

Der findes generelt fire typer altaner, man kan vælge imellem: en traditionel altan, en fransk altan, en spansk altan og en tagaltan. Hvilken type altan du vælger, vil have betydning for den endelige pris for altanen. En traditionel altan på 5 m2 vil typisk koste mellem 100.000-200.000 DKK, mens en fransk altan typisk kun koster en tredjedel af en traditionel altan. Du kan læse mere om priserne på altaner på Tagtjekker.dk.

Hvilken altantype du skal vælge vil også afhænge af, hvad der rent lovgivningsmæssigt kan lade sig gøre. Fx fremgår der af Bygningsreglementet den såkaldte 10%-regel, som betyder, at en ny altan maksimalt må reducere dagslyset for underboen med 10 procent. Det betyder i praksis, at det ikke altid er muligt at få en stor altan, hvormed man formentlig er begrænset til enten at vælge en fransk eller spansk altan. Derudover skal man være opmærksom på, at der altid skal udarbejdes byggetilladelse fra kommunen før arbejdet påbegyndes.

Nyt badeværelse

Et nyt badeværelse er også en god investering, som kan give et afkast på mellem 50-150 procent i værdistigninger i forhold til udgiften. Det gælder både for renovering af det eksisterende badeværelse samt et helt nyt badeværelse. Et helt nyt badeværelse i et eksisterende rum koster typisk mellem 32.000-36.000 DKK per m2, mens en renovering af det eksisterende badeværelse typisk koster mellem 6.000-15.000 DKK.

Pudsning af facaden

En nypudset facade er en investering som i mange steder af landet vil være den bedste investering, en boligejer kan gøre. En nypudset facade kan føre til et afkast på 30-150 procent i værdistigninger i forhold til udgiften. En pudsning af facaden koster typisk 100.000 DKK afhængigt af størrelsen af facaden.