Gode frugttræer til haven og udestuen
Der er ingen planter der giver så godt og varieret et afkast som frugttræer. Uanset om det drejer sig om danske æbler og kirsebær eller om du dyrker semi-tropiske frugter som citrus og oliven.
Det er kun pladsen og fantasien, der sætter grænserne.
De fleste frugttræer er selvbestøvende men det er alligevel en god ide når du planlægger at købe og plante nye frugttræer at du vælger nogle, der er kendt for at være kompatible bestøvere. Det vil give flere frugter på den lange bane.
Sådan planter du bedst frugttræer
Frugttræer kan i princippet plantes både om efteråret og om foråret, men der er størst chancer for at dine træer overlever hvis de bliver plantet om efteråret. Start med at vælge et solrigt sted, hvor jorden er frugtbar og veldrænet, så der ikke er fare for at der ligger en potentiel frostlomme. Se her hvordan du får de bedste æbletræer.
Forsæt med at grave et hul. Det skal være dobbelt så stort som rodklumpen er af træet. Spred forsigtigt rødderne ud i hullet og fyld hullet op med jord efterfølgende. Træerne skal sættes i samme dybde, som de var på gartneriet. Vand godt og spred gerne barkflis, træfils eller andet langsom rådende muld omkring de plantede træer. Vand, hvis der er tørre perioder de efterfølgende 2 år.
Høst og opbevaring
Frugterne fra frugttræerne bør høstes, når de næsten er modne og efterfølgende opbevares på køl. Enten i et køleskab eller i en kølig kælder. Æbler og pærer kan opbevares i mange måneder, hvis de er opbevaret korrekt. Blommer og kirsebær skal derimod omdannes til frugtsaft, marmelade eller ligges i fryseren inden for et par dage, hvis de ikke er spist med det samme.
Gode frugttræer til haven
Der er mange muligheder for at plante mange forskellige frugttræer. Der er et utal af sorter af æbler, pærer, blommer og kirsebær. De passer alle super godt til det omskiftelige danske vejr, hvis de står på en solrig plads i haven i god muld. Det er en god ide at mixe f.eks. æbletræer i tidlige, mellem og sene sorter. Især de mellem og sene sorter er gode til at gemme.
Gode frugttræer til drivhuset og udehuset
Der er uanede muligheder for at dyrke mere eksotiske frugttræer, hvis man har et drivhus og har mulighed for at tage frugttræerne indendørs om vinteren. De fleste mere eksotiske frugttræer som citrustræer og oliven vil desværre dø, hvis de ikke kommer ind. Det kan være en kølig kælder, carport eller en udestue. Det vigtige er, at de ikke får frost.
Det er derfor en god ide at plante denne form for frugttræer i krukker, der er til at transportere relativt nemt.
Træer som ferskner, abrikoser og figner kan sagtens plantes direkte i drivhuset, uden at være bekymret for at de dør om vinteren. Det samme gælder også vindruer. Vindruer kan også stå udenfor, men vil give færre frugter.